Hjælp til Djurslands Bank Løbet
Der er mange forskellige opgaver i forbindelse med afviklingen af Djurslandsbank Løbet – både før, under og efter selve løbet. Alle kan være med, og vi har brug for din hjælp!
Tirsdag d. 5. maj kommer der en liste i klubhuset med en beskrivelse af de forskellige opgaver samt mulighed for tilmelding. Listen vil løbende blive opdateret med tilmeldinger fra hjemmesiden, så du behøver kun at tilmelde dig ét sted – enten på listen i klubhuset eller via hjælper-eventet online.
Hvis du ikke selv vælger en specifik opgave, vil du kunne se, hvad du er blevet tildelt på sedlen i klubhuset samt via information på mail.
Det plejer at være en hyggelig aften, som samtidig er med til at sikre klubbens gode økonomi. Vi afslutter med fællesspisning og hyggeligt samvær, så vi håber, du har lyst til at være med!
Spørgsmål?Har du spørgsmål vedrørende hjælperopgaver, er du velkommen til at kontakte:Benita Christensen📞 23 83 29 59✉️ benitachr@gmail.com