Der afsættes 90 minutter til at få indsamlet beviser ved så mange poster som muligt. Det kan være en fordel at have ’gode ben’, men det kan være lige så fordelagtigt at være god til at strukturere sin rute mest optimalt. Holdet skal være i mål inden for tiden for at være med i rangeringen. Lokalt kendskab kan være en fordel men ikke en forudsætning. Som lokal kendt er det lettere ud fra ledetrådene at gætte, hvor nogle af posterne er placeret, men alle får udleveret et kort, hvor posterne fremgår.
Løbet er for dig, som løber for sjov og for motionens skyld. Du kan deltage uanset niveau, og du sætter selv ambitionerne og tempoet sammen med dit hold. Hvis dit hold ønsker at gå meget af tiden, er det naturligvis også helt i orden. Dette betyder, at nogle hold kommer til at gå/løbe 3 km. og andre kommer op på omkring 12 km – valget er dit. 
Sammen med startnumrene får I en julet løbetrøje og halsedisse, som kan forvandles til en nissehue. Så I er med til at bidrage til julestemningen i byen.
Vi laver et hyggeligt målområde på pladsen ved Bispetorv ved Aarhus Domkirke, hvor du kan hænge ud med dit hold og de andre deltagere. Under hele arrangementet vil der være løbsspeak ved værterne fra GoMorgen Aarhus på Radio go!FM.
Prisen er kun 199 kr. pr. deltager. 20 kr. af deltagergebyret til går ubeskåret til Julemærkehjemmet. Klubben giver 99 kr. + onlinegebyr i tilskud til startgebyret.
Læs mere: KLIK HER 
Kontakt enten Tommy på mobil: 91567838 eller Anni på mobil: 40328813, hvis du har ændringer til din tilmelding.
OBS! Ved for sen afbud/udeblivelse skal du selv betale startgebyret medmindre en anden overtager startnummeret.